Målgruppe
Vi henvender os primært til børn og unge normaltbegavede med autisme og tilknyttede diagnoser, men vi modtager også børn og unge med andre former for psykisk sårbarhed.
Træning med hestene giver glæde, ro, øget selvforståelse og skærper motorik og kropsbevidsthed.
Børn og unge med en autismediagnose har ofte svært ved at fungere i sociale sammenhænge, som kræver intuitiv kommunikation og indlevelsesevne.
Samvær med heste forbedrer forståelsen for sociale sammenhænge, og hesten kan guide og stimulere evnen til at kommunikere tydeligt. Da ponyernes sprog tit er ret subtilt fungerer jeg som et mellemled, og oversætter hestens sprog til barnet.
Erfaringer viser, at samspillet med hestene:
Hjælper barnet til bedre at mærke sig selv, og andres grænser.
Hjælper barnet/den unge til større social kontakt.
Hjælper til at føle ro og sænke barnets stress.
Forbedrer verbal og nonverbal kommunikation.
Skærper selvværdet.
Mindsker angst og depression.
Giver glæde og øget livskvalitet i hverdagen.
Styrker motorik og balance.
Aktiviteter
En lektion varer normalt et par timer og indeholder typisk følgende:
- Strigle og samvær med hesten
- klikkertræning eller horsemanship
- ridning
Rideforløbet giver børnene redskaber til at være i ro med dem selv. Børnene øver deres evne til at sige fra og til ved at spejle sig i ponyen. Heste er simple at afkode for børn med autisme, da børnene får hvad de ser.
Børn og unge med autisme er ofte meget sansesensitive og det er heste også og derfor er de et fantastisk spejl. Noget der kan hjælpe børnene til at få en højere selvforståelse.

